I de seneste år er der optrådt en ny populær tendens indenfor erhvervslivet, idet man oftere anvender sin firmabil som kontor, og dette kan eventuelt kombineres med en privatchauffør i de mest krævende tilfælde. Det er især de store og dyre biler, der han honorere kravene til et rullende kontor, idet bilen skal være opbygget i en god kvalitet, således man egentlig ikke føler, at man ruller af sted på motorvejen med over 100 km i timen. Disse fornemme firmabiler har indrettet en avanceret arbejdsplads i kabinen, og de kan spare virksomhederne for mange penge til både lokaler samt transporttid, og derfor er der god fornuft i at investere mange hundrede tusinder i en god firmabil til de medarbejdere, som ofte skal præsentere firmaet rundt omkring i landet.

Hvad skal en firmabil kunne præstere?

Til de mindre opgaver kan mange biler anvendes som firmabil, når man blot skal transporteres fra A til B, men til de mere krævende opgaver kan det sagtens betale sig at anskaffe en stor bil af høj kvalitet, således man i ro og mag kan læse papirer, anvende internet, drikke kaffe, strække benene, sammenligne flere oversigter og lave beregninger og skabe tegninger, således man kan klare de fleste normale kontorjob, mens man er på farten. I løbet af en arbejdsuge vil man måske faktisk kun være på kontoret 1-2 timer til et opdateringsmøde med firmaets medarbejdere, således man reelt altid er ude på landets landeveje og arrangere møder og skaffe ordrer samt overvåge byggepladser mm. En god firmabil skal derfor overholde visse krav, før den kan kaldes for et effektivt rullende kontor. Der skal helst være følgende funktioner indbygget i bilen:

  • Mindre skrivebord
  • Håndfri mobil
  • Bluetooth
  • Wifi
  • Storskærm
  • TV
  • Telefax
  • Behageligt klima med klimakontrolanlæg
  • Justerbart ryglæn eventuelt med massagefunktion samt temperaturkontrol
  • Fodskammel
  • Køleskab
  • Drikkekrus
  • God affjedring

Hvilke firmabiler er bedst som kontor?

I Danmark er det hovedsageligt de tre tyske mærker Audi, Mercedes og BMW, som sidder på markedet for rullende kontorer, idet der findes enkelte engelske og japanske biler såsom Rolls-Royce, Bentley, Jaguar samt Lexus, som er populære i visse kredse. BMW 7-serien er primært henvendt til direktører, som vil være godt kørende og kunne foretage kontoropgaver under kørslen, og hos Mercedes er det især S-modellen, der kendetegner en luksuriøs firmabil, og hos Audi er A8-serien deres bud på et rullende kontor i komfortable omgivelser. Disse luksusbiler ligger i Danmark ofte omkring 1. mio. kr., men for mange firmaer er en god firmabil absolut pengene værd, da bilerne er yderst præsentable i alle anledninger, praktiske samt velegnede til kontoropgaver under kørslen, så man i mange tilfælde kan spare kontorlokaler på firmaadressen. Audi vandt i 2014 prisen som årets direktionsbil, og på deres hjemmeside kan man se en videooptagelse af deres rullende kontor og de praktiske muligheder for bilens passagerer.