Leasing af biler er en gammel nyhed, som især erhvervslivet har nydt glæde af i rigtig mange år, og i de senere år er private også begyndt at lease biler i et stigende omfang, idet bilister ved privatleasing får samme fordele som erhvervslivet med den ene undtagelse, at private ikke har fradragsret på udgifter til bil herunder leasing. Her i artiklen kan man få råd og vejledning om, i hvilke situationer det bedst kan betale sig enten at købe eller lease bil dvs. fordele og ulemper ved leasing.

 

Leasing har flere fordele end ulemper

Leasing byder kort sagt på én ulempe og en lang række fordele, så det er op til den enkelte beslutningstager om at tage en beslutning, om hvorvidt man ønsker at købe eller lease den kommende bil, og da erhvervslivet endvidere har fradragsret ved leasing, så vælger de fleste firmaer naturligvis leasing, da bilens udgifter herefter er minimale for firmaet.

Leasing er i alle situationer en fordel, medmindre man er sikker på, en given bil vil kunne klare transportbehovet i mere end fire år ud i fremtiden, da det er økonomisk fordelagtigt at købe bil frem for leasing, hvis man beholder bilen i en længere årrække, så man derved slipper for mange handelsomkostninger og værditab på bilen. Når man har købt bil, vil man også skulle ofre penge på serviceeftersyn og reparationer på bilen, og disse beløb kan variere i omfang, samt ved salg af bilen vil der altid komme et større tab, som man også må kalkulere med i det endelige regnskab, og alle disse udgifter slipper man altså for ved leasing af bil.

Desuden kan man ved leasing som regel udskifte bilen efter 1-3 år, så man har derved altid glæde af en nyere og smart bil, som giver både køreglæde og komfort, og det er også betryggende for mange bilister, at de kender deres faste udgift til bilen hver måned i forbindelse med den faste leasingydelse, hvorimod bilejere kan risikere måneder med meget høje udgifter, såfremt uheldet er ude. Hvis man enten privat eller som firmabil har behov for at udskifte bilen, fordi transportbehovet pludseligt ændres, så er det også nemmere med leasing at skifte bilen til en mere passende model.

 

Find en passende bil til formålet

Man kan både købe og lease bil hos de fleste bilforhandlere rundt om i landet, og især firmaer kan udnytte leasing fuldt ud, da man har fradragsretten, og det er faktisk muligt med konceptet flex leasing at dels om en bil mellem en arbejdsgiver og arbejdstager, således den ansatte tager bilen med hjem efter normal arbejdstid og kun betaler en bestemt procentdel af leasingudgifterne, som svarer til den private andel af bilens kørte km. På den måde har mange fundet ud af, at det er virkeligt billigt at få råd til at køre rundt i store dyre luksusbiler, som alligevel kun vil koste få tusinde kr. om måneden at lease, på trods af de koster måske 500.000 kr. eller mere i nypris. Det er især de store kendte tyske biler som Mercedes, BMW og Audi, der kæmper om leasingkunderne i Danmark, og på Audis hjemmeside kan man nemt få overblik over deres sortiment af biler, der kan leases for mellem 2.500-8.500 kr. om måneden.

Billede: The National Roads and Motorists’ Association

Billede: Danielle Scott