Den rigtige service forlænger din bils levetid

Når den lovpligtige toårs fabriksgaranti på din nye bil udløber, så er det faktisk dit eget ansvar at holde bilen i god og forsvarlig stand. Det gælder både udvendig vedligeholdelse med jævnlig vask og polering. Det holder dels bilen flot, og det holder dels rust væk. Ikke mindst om vinteren, hvor salt på isglatte veje kan være hårdt ved især undervognen. Men også om sommeren kan snavs og støv forårsage ridser i lakken.

Dette er den mere kosmetiske side af at holde en bil i god stand. Men endnu mere vigtigt er det at holde bilen i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Når bilen er mere end fire år gammel, vil den fremover hvert andet år blive indkaldt til lovpligtigt periodisk syn, og her vil det hver gang nøje blive tjekket, om bilen lever op til lovens krav. Det er ikke nogen god idé at vente med at få bilen tjekket på dit værksted lige før det lovpligtige syn, for det kan hurtigt blive en dyr affære. Det kan meget bedre betale sig at følge producentens forskrifter for service og eftersyn.

Regelmæssigt eftersyn af din bil øger sikkerheden

I bilens instruktionsbog vil der som regel være opgivet enten et tidsinterval eller et kilometerinterval for almindelig service. Noget så simpelt som manglende eller dårligt fungerende motorolie kan få nærmest katastrofale og meget dyre konsekvenser for motoren. Det rette dæktryk og tilstrækkeligt slidbanemønster vil dels øge køresikkerheden og dels reducere brændstofforbruget, da for eksempel et dæk med for lavt tryk vil have unødvendigt stor kontaktflade med vejen. Bremserne er naturligvis alfa og omega for en bils sikkerhed.

Ved et serviceeftersyn vil det blive tjekket, om bremseklodser, bremsekalibre, bremsevæske og alle andre dele af bremsesystemet er i orden, eller om dele skal udskiftes. Andre væsentlige komponenter for køresikkerheden er styretøjet, gearskiftet, kobling og så videre, og de vil naturligvis også blive tjekket. Regelmæssige serviceeftersyn gavner både din egen sikkerhed og bilens levetid.

Tjek og udskift bildele selv

Skulle du nu have skruet dine hænder rigtigt godt på, er der mulighed for, at du kan udskifte bildele og andre komponenter helt selv. Det kræver blot lidt tålmodighed fra din side, da det naturligvis er vigtigt, at du har helt styr på, hvordan bildelene skal udskiftes. Når det så er sagt, vil du med al sandsynlighed kunne finde de bildele du mangler her. Blot husk på, at selvom du selv kan udskifte dele, er det stadig vigtigt at få bilen afsted til serviceeftersyn, så bremser og med mere kan blive tjekket.